I selskab med Gerlev Legepark har I mulighed for at gøre
personaleudflugten, familiedagen, konferencen, mødet eller en helt
almindelig arbejdsdag til en ganske særlig oplevelse med
legeformidling i centrum.
Når mennesker fortaber sig i store, aktive fælleslege
lades organisationsstrukturer og magthierarkier uden for legens
rum, og man får mulighed for at møde sine kolleger på en helt ny
måde.
Vi kan tilbyde jeres arbejdsplads en
række forskellige oplevelser, hvor faglighed, fællesskab
og kulturformidling kan vægtes, alt efter ønske. Vi
tilrettelægger programmet sammen med jer og inddrager de specielle
ønsker, I måtte have.
Turen kan gå til Gerlev Legepark, der så danner rammen om
arrangementet og står for afviklingen. Alternativt kan
vi indgå med større eller mindre vægt i et arrangement på
jeres arbejdsplads eller et helt tredje sted, hvor vi står for en
legeevent af kortere eller længere varighed. Vi kan også være det
energigivende og lærerig indslag på et udviklingsseminar eller
konference.